Patrizia

 

Patrizia Pastwa

Fysiurgisk Massageterapeut

- RAB godkendt -

Sportsmassør

Sportsskadesterapeut

 

 

 

 

Kontakt

 

Telefon: 60 81 17 09

Mail: kontakt@probodycare.dk

www.probodycare.dk

Om mig

 

Jeg er en passioneret kropsterapeut!

Jeg synes det er ekstremt spændende at arbejde med kroppen som helhed, hvor alt hænger sammen i den måde kroppen er sammensat. Led, muskler, sener, bindevævet, og nervesystemet er en kompleks sammenhæng af elementer, der afgør hvordan vi ser ud, og hvordan vi fungerer.

 

Jeg arbejder ud fra en overbevisning om at det er vigtigt at finde årsagen til smerter eller disfunktioner i kroppen, da symptombehandling er alt for kortsigtet, hvis man skal finde den rigtige løsning. I mine behandlinger lægger jeg meget vægt på en grundig forundersøgelse, for netop at kunne stille den rigtige diagnose, inden behandlingen går i gang. Jeg gør brug af diverse teknikker, som for eksempel: Body Reading, afspænding, bindevævsbehandling, neuromuskulær manipulation, ledfrigørelse og fysiurgisk- eller sportsmassage. Behandlingen er skræddersyet den enkeltes behov.

 

Jeg er uddannet Lægeeksam. fysiurgisk Sportsmassør, og jeg er fysioterapeuteksam. Sportsskadeterapeut - en uddannelse, der fokuserer på at forebygge, lindre og afhjælpe forskellige former for smerter og skader i muskler og led, eksempelvis i forbindelse med sportsskader, arbejdsskader, o.l.

 

Jeg har suppleret min uddannelse med et diplom som Triggerpunktsterapeut, og jeg har specialiseret mig i behandling med laser og med dybdevarme, samt behandling af disfunktioner i rygsøjlen gennem blide teknikker.

 

Jeg holder mig konstant ajour med de nyeste behandlingsteknikker, og jeg prioriterer min videreuddannelse meget højt, ved at løbende deltage i kurser og konferencer.

 

Min erfaring indenfor sportsverdenen stammer primært fra alpin ski. Igennem 10 år var jeg skiløber på eliteplan i Italien. I mange år har jeg desuden arbejdet aktivt inden for dansk elitesvømning, og den tætte dialog med danske idrætsklubbers trænere og bestyrelser har bekræftet mine erfaringer fra Italien, om hvor meget det kræver af kroppen altid at yde det bedste.

 

Jeg arbejder desuden som massør i forbindelse med diverse sportevents, bl.a. arrangerer jeg hvert år massageteltet i forbindelse med Øresund Triathlon - halv Iron Man arrangement med 1500 deltagere. Jeg har også deltaget som massør ifm. DHL Stafetløb, Nike Fitness Convention, Femina Kvindeløb, PULS løb, m.m.

 

Mit motto er: "det er bedre at forebygge end at behandle"

 

Klik her for at læse mere om Sportsmassage eller Sportsskadebehandlinger

Villa Vitalis

Ordrupvej 74a

2920 Charlottenlund

E-mail: alle@villavitalis.dk